Rebekka er 13 år, og har ved siden af sin skole sejlet optimist siden hun var 7 år. Hun brænder for at sejle og at konkurrere. Hun har bla. allerede deltaget i stævner i Oman, Tyrkiet, Italien, Tyskland og Holland – og om vinteren træner hun 1-2 uger på Lanzarote for at dygtiggøre sig.

Rebekkas drøm er Ol en skønne dag – dog i en anden bådklasse. På trods af sin unge alder har Rebekka allerede deltaget to gange til EM. I 2015 blev hun udtaget til EM i Wales og blev bedste U12 pige i Europa, og i juni 2016 var hun i Crotone i Italien og deltog i EM, hvor hun endte som den bedste dansker på en samlet 14.plads. Til DM i Sønderborg 2016 vandt Rebekka sølv i pigerækken og til efterårsranglisten slut, fik hun en flot tredje plads overall og blev for andet år i træk bedste pige på efterårsranglisten 2016.